Der findes et hav af hudpleje ingredienser derude og nogen gange skiller en særlig ingrediens sig særligt ud, fordi den er hypet i en periode.
Men sandheden er at det er så individuel hvad en ingrediens kan gøre for DIG og ikke en anden, som måske har anbefalet dig et produkt.
For os som fagpersoner er ingredienser super spændende, både at nørde med og lære nyt.
For dig som kunde betyder det måske i nogen grad noget, måske ingenting, eller måske er du en af dem hvor hele ingredienslisten bliver terpet igennem.
Vi vil prøve at gennemgå nogen af dem som vi (blandt andet) syntes er spændende og som er i vores produkter.
Vitamin C
Også kaldet ascorbic acid i hudpleje produkter.
Vitamin C i hudpleje har mange stærke fordele.
En hurtig klassificering af hudtype til denne ingrediens, vil være et must for dig som har pigmentforandringer.
Vitamin c er faktisk noget der ikke selv produceres af kroppen. I stedet er den eneste måde at få det på igennem kosttilskud eller din kost.
Citrusfrugter som appelsiner er som berømt rig på vitamin C. En anden og LANGT STØRRE kilde er frugten fra Baobab træet.
Men Vitamin C kan også meget andet, da det er en del af vores mange syre arter og virker derfor også peelende på huden.
I og med den er peelende så er den fremragende til dig, der mangler glød til ansigtet, ujævn hudtone og som sagt pigmentforandringer.
Vitamin C hæmmer også melaninproduktionen i huden. Den produktion der giver vores brune kulør. Det vil sige at den over-produktion og mørke plamager i huden lettes og hyperpigmenteringen forbedres.
Endnu en årsag til vitamin c er vigtigt for din hud er, at den minimerer hudens fugttab og hjælper til med at skabe kollagen. Kollagen er det der hjælper til at holde vores hud stram og fast.
C-vitamin er også velkendt antioxidant, der beskytter huden mod skader fra frie radikaler forårsaget af UV-stråler.
Frie radikaler der findes i luften og som nedbryder huden, ligesom et overskåret æble bliver brunt.
Produkter som indeholder Vitamin C er bl.a. vores Ferulic CEB+ serum fra Kalahari.
Frugtsyrer
Også kaldet AHA for Alpha Hydroxy Acids
Der er 5 vigtigste frugtsyrer er:
– Glykolsyre (Kommer fra sukkerrør)
– Æble syre
– Vin syre
– Mælkesyre
– Citron syre (Kommer fra citrusfrugter)
Frugtsyrer har evnen til at trænge ind i huden, hvor den kan virke på levende hudceller og ikke blot i overfladen hvor hudcellerne er døde og bliver afstødt naturligt.
Frugtsyren kan stimulere cellefornyelsen og hudens blodgennemstrømning og særligt mælkesyren og citronsyren virker lysnende på huden, til stor fordel til en hyperpigmenteret hud.
Ved at stimulere cellefornyelsen skaber det en sundere hud og øger produktionen af kollagen og elastin, som er det huden naturlig producerer for at holde huden spændstig og stram. Med alderen falder den naturlige produktion af kollagen og elastin og derfor kan en hjælpende hånd med frugtsyre være en fordel ved bekæmpelsen af linjer og rynker.
Frugtsyren optimerer hudens mulighed for at absorbere produkterne efterfølgende bedre.
Ligeledes binder frugtsyren, mere fugt i huden og øger fugtbalancen.
Glykolsyre altså sukker syren, er kendt for at være den mest almindeligt anvendte frugtsyre.
Det skyldes, at det har den mindste molekylære struktur af alle syrer og let kan trænge ind i huden.
Glykolsyre er faktisk ret antiinflammatorisk også.
Frugtsyre er blevet brugt så langt tilbage som det gamle Egypten hvor Cleopatra var kendt for sin fejlfri hudfarve, og det skyldtes, at hun badede i sur mælk – mælkesyren i mælken var ansvarlig for at peele huden og gjorde den glat og strålende.
Mange hører ordet syre og tænker på forbrænding og irritation. Men mange ved faktisk ikke at vores hud er naturligt sur og har en barriere på overfladen også kaldet syrekappen.
Uden at blive for teknisk er syrekappen en tynd hinde som består af sved og talg. Den skal beskytte huden mod svampe og bakterier, der kommer ind i huden. På en pH-skalaen er noget, der er højere end 7, alkalisk eller basisk, og noget lavere end 7 er surt.
Vores hud er omkring 5,5. Alkaliske eller basiske produkter som sæbe kan beskadige vores hudbarriere og medføre ubalance i huden og forårsage irritation, tørhed og endda acne.
At kunne opretholde både syrekappen og hudens pH-værdi er en fin balance, men super vigtigt for at kunne opretholde en sund hud og undgå acne, infektion eller irritation.
Kan alle bruge frugtsyre?
Frugtsyre er meget kraftfulde, men sikkert når det anvendes korrekt. Dog skal man være opmærksom på at frugtsyren gør huden lys-følsom overfor UV-stråler og det anbefales derfor at anvende solfaktor. Det er også grunden til at vi ikke laver frugtsyre behandlinger på vores kunder hen over sommeren. Medmindre sommeren, som ret oftest, er liiiidt begrænset her i Danmark.
Det er heller ikke muligt at anvende frugtsyre hvis man får receptpligtigt medicin mod acne.
Du har sikkert hørt om denne ingrediens før…
Hyaluron syre er ikke syre i den forstand som AHA (frugtsyre) der virker peelende på huden.
Hyaluron syre er et stof, der forekommer naturligt i din krop; i dine led, øjne og – ja din hud.
Hyaluron syre er produceret af fibroblaster, det er de samme celler, der fremstiller kollagen. Kollagen som giver huden sin spændstighed.
Hyaluron syre forekommer ikke naturligt på overfladen af din hud, men når den anvendes via hudpleje, er det en vidunderlig fugtgivende ingrediens selv på overfladen.
Det er den vigtigste molekyle og ingrediens når vi snakker om hudens fugt indhold, fordi det absorberer op til 1.000 gange sin vægt i vand. Den videnskabsbaserede magi ligger i hyaluron syrens evne til at genopfylde en masse fugt. Den virker som en fugtmagnet ved at tiltrække fugtmolekyler fra atmosfæren – som ingen anden substans er i stand til. Den lille molekylærvægt giver en dyb penetrering i huden.
Et gram Hyaluronsyre kan indeholde op til seks liter vand.
Tænk på hyaluron syre som en svamp i din hud, der holder på fugten og gør at din hud i ansigtet ser sund og frisk ud og ”plumper” huden indefra så den ser mere fast ud. Dybest set er det som et stort glas vand til dit ansigt!
Hyaluron syrens fugtbindende egenskaber er meget vigtig, når det kommer til hudens aldring.
Når vi er unge, kan vores hud holde på vandet i huden og opretholde en god fugt balance. Men den mister denne evne, når vi bliver ældre. Resultatet der af er et synligt tab af fasthed, bøjelighed og formindskelse af fylde og smidighed (hej, rynker!!).
Kort sagt, hyaluron syre har stærke anti-aldringsegenskaber.
Mange bruger Jojobaolie som en del af deres hudpleje og mange produkter har Jojoba olie i. Og der er gode grunde til det!
Jojoba olie er den olie som har en struktur næsten identisk med hudens egen – og derfor “genkender” huden olien og tillader derfor dyb penetrering.
Når Jojoba olie påføres på huden, vil huden faktisk tro, at den producerer nok olie og har således en god balance i forhold til produktionen af olie. Det betyder at man kan mindske risikoen for urenheder og acne fordi huden ikke overproducere selv og hober sig op og tilstopper huden.
Olien beskytter ligeledes hudens naturlige syrekappe/barriere idet den forsegler overfladen og forhindrer fugttab.
Jojoba olie er antibakterielt og man har igennem laboratorietest fundet ud af, at det er en “klog ingrediens” der ikke dræber alle bakterier eller svampearter på huden, men kun dræber bakterier og svampe der ikke er gavnlige for huden og kroppen.
Den anti-inflammatoriske egenskab lindre ikke alene tørheden men også kløe og eksem. Med denne egenskab kan særlig hudtilstande som psoriasis og eksem have stor gavn af.
Jojoba indeholder mange essentielle vitaminer og mineraler, der er gavnlige for den generelle sundhed i huden, men særligt den naturlige E-vitamin, fungerer som en stærk antioxidant. Det betyder at den kan hjælpe din hud til, at bekæmpe den daglige eksponering af forurenende stoffer og andre toxiner vi udsættes for.
Koncentrationen af vitamin E i Jojoba olie kan også bidrage til en bedre såropheling, ved at binde hudcellerne bedre sammen. Så når man ser på at behandle acne og ardannelse kan det have en positiv effekt.
Også kaldet Retinol
Vitamin A fungerer som en antioxidant og næsten en fast del i hudplejeprodukter.
A-vitamin er også et essentielt næringsstof i kroppen, der understøtter hud, øjne og immunfunktionen.
Der er to typer A-vitamin: retinoider og carotenoider. Begge typer omdannes til retinol af leveren. Der er det enten lagret eller transporteret af lymfesystemet til celler i hele kroppen.
Huden er et retinoid-responsivt organ, som betyder at det let kan absorbere A-vitamin, når det påføres direkte på huden.
På huden stimulerer Retinol produktionen af nye hudceller. Uden det kan huden blive overdreven tør.
Vitamin A er desuden effektiv til at stimulere kollagen produktionen og reducere rynker.
Retinol eller Vitamin A findes i bl.a. Essential Daily Moisturiser, Phyto DD cream og Alpha Lipoic Complex.
Havrekerner
Havrekerne er faktisk en af de ældste medicinske planter vi kender til. I det gamle Egypten brugte man med succes havrekerne til behandling af hudproblemer.
Havre indeholder masser af fedt, faktisk hele 10% af havren er fedt. Fedtstoffet fra havren er meget blid mod huden og havren indeholder høje koncentrationer af stivelse og bidrager samtidig til en vandbindende egenskab.
Shea Butter er fedt udvundet fra nødder fra Shea træet.
Den er hvid eller elfenbens farvet og har en cremet konsistens. Det meste Shea Butter kommer fra Shea træer i Vestafrika.
Høje koncentrationer af fedtsyrer og vitaminer gør Shea Butter til en ideel ingrediens til at blødgøre huden. Hele 60% fedt!
De essentielle fedtsyrer og Vitamin A, C & E er alle nærringsstoffer som er nødvendige for hudens kollagen produktion.
Shea Butter har også anti-inflammatoriske og helende egenskaber. Dette gør Shea Butter til en fordelagtig ingrediens for personer med acne.
Aktiveret kul er rent kul som er forarbejdet ved at udsætte træ og olivensten for meget høje temperaturer i et luft frit miljø for at aktivere kullet.
Derefter opvarmes kullet igen med oxideret gas for at nedbryde kullet til fint pulver.
Denne proces gør kullet i stand til at ”binde sig” til giftige kemikalier der kan være ophobet i huden/kroppen og fjerner dem.
Panthenol er en fugt magnet der tiltrækker fugt og hjælper huden med at absorbere og fastholde fugten.
Denne evne styrker hudens ydre lag og beskyttelsesbarrieren. Det reducerer også hudirritation og betændelse og fremmer hudens helingsproces.
Det har vist sig at fremskynde op helingen af sår og forbrændinger, hvilket resulterer i blødere hud og mindre ar dannelse.
Marula frugttræet står i dele af det sydlige Afrika. Træerne vokser vilde og var engang sjældne, men dyrkes nu.
Træet var betragtet som hellig, og var forbundet til fertilitet og et lykkeligt ægteskab. Mange dele af Marula-træet bruges som ingredienser i mad og traditionel medicin i hele Afrika. Hver Marula frugt indeholder en hård, brun nød med en hvid kerne.
Marula olien kommer primært fra kernerne, men kan også fås fra nøddens ydre skal. Marula-olie er rig på protein og absorberes let, hvilket gør det til en effektiv ingrediens.
Marula olien er en relativ ny ingrediens indenfor hudpleje. Men den lette struktur og rige fugt indhold har gjort det til en populær ingrediens.
Olien indeholder blandt andet aminosyrer der virker fugtigvende. Fedtsyrer der virker blødgørende og antioxidanter, Vitamin E og C som virker bekæmpende på frie radikaler som nedbryder huden og medfører for tidlig ældning.
Da Marula olien er en meget let olie, absorberes den også let i huden. Olien er gavnlig for hudtilstande som eksem og psoriasis da den reducere irritationen, kløe og tørhed forbundet med disse tilstande.
Olien kan også have en gavnlig effekt på acne og fedtet hud. Med anti-inflammatoriske egenskaber arbejder den effektivt mod de bakterier der bidrager til dannelsen af urenheder, hudorme og tilstopninger.
Efter regntiden tørrer Jericho rosen op og bladene og grenene krøller sammen i en tæt kugle og går i “dvale”. Inde i kuglen forbliver frugterne lukket og beskytter frøene og forhindrer dem i at blive frigivet for tidligt.
Når Jericho rosen fratages vand, dør planten som sagt ikke, den går i stedet i dvale eller en sovende tilstand og kan forblive på denne måde i mange år.
Når Jericho Rosen er krøllet op og beskytter frøene, trækker den sine rødder tilbage og kan bæres af vinden over ørkenens sand. Selv i årtier indtil den finder en vandkilde eller indtil regnen kommer igen.
Når planten endelig får vand, begynder kuglen at sprænge ud igen og åbner sig for at sprede dens frø.
Hvis der er nok vand på det nye sted spirer frøene inden for få timer.
Denne proces er forbløffende og endnu mere at den kan gøre det gang på gang. Og hvordan?
Takket være et komplekst system med sukker arter i hjertet af planten.
Ved at anvende den i hudpleje kan man efterligne den ved dens evne til at tiltrække vand molekyler fra atmosfæren ind i huden. Altså en fugtmagnet.
På den måde forhindrer den fugt tabet i huden.
Denne fantastisk ingrediens finder du bl.a. i Phyto Rich Moisturiser og Vita Gel mask.
Rooibos ekstrakt
Den røde Rooibos er rig på unikke og sjældne antioxidanter og mineraler som bremser de skadelige frie radikaler, som skaber DNA-skader og for tidlig ældning.
Rooibos te ekstrakt indeholder desuden zink & kobber mineraler, som er essentielle for hudens metabolisme/stofskifte og virker beroligende på huden.
De høje niveauer af Zink i Rooibos virker helende og lindre hudlidelser som eksem og acne.
Rooibos har anti-bakterielle egenskaber. Disse egenskaber hjælper til at bekæmpe forskellige bakterielle infektioner på huden.
Tillad os at introducere dig til en næsten-mirakel-hudpleje ingrediens: Kigelia Africana. Et kraftigt ekstrakt fra Kigelia Africana træet.
Mens Kigelia muligvis er relativt ukendt, har oprindelige afrikanere i mange år været afhængige af det for at helbrede huden.
Kigelia stammer fra en pølseformet frugt af Kigelia Africana-træet, som er almindeligt i Vest-, Central- og Sydafrika.
På grund af de antioxidante, anti-inflammatoriske og anti-bakterielle egenskaber fra Kigelia, har lokale healere traditionelt set brugt frugten til at afhjælpe hudrelaterede tilstande, såsom svampeinfektioner, acne, eksem og psoriasis.
Den er fremragende til en hyperpigmenteret hud og til dem, der oplever rødme eller irritation, da Kigelia holder huden beroliget når hormoner, stress, vejrforandringer, livsstil eller diæt udløser hyperpigmenterring og irritation.
Kigelia har en fantastiske opstrammende egenskab og bruges af kvinder i Afrika på deres hals og bryst for at holde de uønsket rynker, pletter og plamager og tegn på alderdom væk.
Kigelia Africana ekstrakt har en kraftig antibakteriel virkning, der bekæmper acne-forårsagende bakterier og samtidig hjælper med at berolige betændelsestilstanden.
Hvem siger, at vandmelon kun er god om sommeren?
Kalahari Melonfrø olie er også en attraktiv ingrediens til en vintertør hud.
Vandmelonfrø olie udvindes af koldpresset soltørret vandmelonfrø. I vestafrika hvor olien benævnes som Ootanga-olie eller kalahari-olie, har kvinder brugt vandmelonfrø olie til at fugte, rense og beskytte deres hud i ørkenen.
Det er en effektiv olie til at modvirke udtørring under ekstrem varme.
Vandmelonfrø olie er en naturlig blødgørende og en kraftig fugtende olie. Det er en super let, hurtigt absorberende olie, der er en ægte multitasker.
Den trænger dybt ind i huden og skaber en beskyttende barriere i huden for at forhindre fordampning af naturlig fugt.
På grund af det høje indhold af essentielle fedtsyrer, mere end 70% Omega 6 fedtsyrer hjælper vandmelonfrø olien med at regulere hudens produktion af talg og fedt.
Antioxidanterne i vandmelonfrø olie hjælper til at reducere alders tegn og gendanne elasticiteten
Det høje indhold af vitaminer, herunder A, B og E samt mineraler, herunder magnesium, jern, kobber, kalium og fosfor, giver vandmelonfrø olie kraftig detox egenskaber.
Græskar er fyldt med hud eksfolierende alfahydroxysyrer eller AHA som arbejder på hudens overflade ved at for at opløse de døde hudceller.
Dette giver huden en mere jævn hudfarve og glattere struktur i huden.
Græskar enzymer er blide på din hud, og som bonus har de et højt indhold af vitamin A og C som også hjælper med at reducere hudinflammation og fremmer kollagen produktionen der giver huden fylde.
Allantoin er meget alsidig, kan multitaske og med en bred vifte af talenter.
Allantoin fungerer som blødgørende og holder fugten i din hud og forhindrer tørhed og irritation. Den øger vandindholdet i hudens celler ligesom en våd svamp som holder på væsken.
Den virker beroligende og beskytter huden mod sensibilitet og fremmer sårheling og er derfor en vigtig ingrediens når man har hudirritation og udslæt.
Den eksfoliere de døde hudceller væk i en mild grad. Det vil sige at den forbedrer sløvheden i huden. Når huden er stresset, vil hudcellernes udskillelse blive mindre og der ophober sige flere døde hudceller ved overfladen og det er en af årsagerne til kedelig, tør hud. Allantoin hjælper til en bedre eksfoliering og vil hjælpe med en sundere cellefornyelse.
Laminaria digitata alger indeholder forskellige typer sukker arter, proteiner, aminosyrer og vitaminer samt mineraler og sporstoffer.
Ekstrakten stabiliserer hudens fugtniveauet og virker foryngende på hudens stamceller som er ansvarlige for hudens vitalitet og selve ældningsprocessen. Algen har desuden en foryngende effekt på fibroblasterne, så der produceres mere kollagen.
Har en 24 timers virkning hvor den beskytter med 77% mod pesticider og 80% beskyttelse mod tungmetaller.
Abyssinian olie menes at være en up-coming olie på markedet for hudpleje.
En olie med en velbevaret hemmelighed. Det er en klar, let olie med en meget unik molekylestruktur der ikke findes i andre naturlige olier. Den absorberes hurtigt og spredes meget let uden at blive fedtet.
Det er en fremragende fugtgivende olie der fremmer hudens smidighed og blødhed. Den danner en effektiv barriere mod udtørring af din hud.
Abyssinian olien tilføjer glød til kedelig og livløs hud, hvilket giver din hud et mere ungdommeligt udseende.
Abyssinian olie minder meget om Argan olien og med en høj procentdel Omega-9 fedtsyrer.
Udvindes af frø fra risklid og frugt, og er et af de mest kraftfulde naturlige antioxidanter.
Ferulsyre er et høj-effektivt phyto-kemikalie som findes naturligt i plantecellers cellevægge.
Ferulsyre nedbryder flere forskellige typer frie radikaler og arbejder i synergi med andre antioxidanter som Vitamin C, E og B – og booster deres effekt.
Forhindrer solskader og udsættelse for ultra-violette stråler øger faktisk Ferulsyrens kraft.
Styrker og genopbygger cellevæggene og beskytter cellernes indre mod skadelige mikrober.
Kombineres Ferulsyre med Vitamin C og E fordobles disse vitaminers UV-beskyttende effekt på huden.
Vi vil gerne fremhæve med læbestift, eyeliner eller øjenskygge, men med foundations er det lidt anderledes. -Den er for at dække og gøre huden mere ensartet.
For et naturligt resultat med foundation skal du vælge en foundation, der passer til din hudtype. Herunder farven som gerne skal smelte sammen med din hudtone.
Når du skal finde den rigtige farve og hvis din foundation skal se naturlig ud, så er det altafgørende, at du vælger den rigtige farve. Måden hvorpå du kan teste din foundation er ved at påføre din foundation fra kinden og ned ad halsen. Hvis farven matcher din hud hele vejen ned af halsen også er det den rigtige farve du har valgt.
Husk at det ikke er din foundation der skal give dig kulør men din bronzer eller blush. Foundations skal kun “jævne” huden.
Er du i tvivl om hvilken er den rigtige til dig er du selvfølgelig altid velkommen hos os, så hjælper vi dig til at finde det perfekte match!
Mii makeup har et bredt udvalg af mineral foundations, der passer til forskellige hudtyper og hudtoner. Mineral foundations er lavet på naturlige mineraler og tilstopper ikke porerne.
For at få din foundation til at holde hele dagen, er det vigtigt at bruge den rigtige primer.
Smoothing Face Prep Primer udglatter eventuelle ujævnheder i huden.
Hvis du har tør hud, har du nok oplevet at din foundation klumper sig sammen i de tørre pletter og områder. Og det giver bare et endnu mere ujævnt resultat.
Til den tørre hud er det bedst at undgår pudderbaserede foundations, der vil få din hud til at virke endnu mere tør.
Vælg derimod en flydende foundation med fugtgivende egenskaber. For en medium dækning anbefales Flawless Face Base og for en heldækkende foundation anbefales Absolute Face Base.
Hvis din hud føles tør i løbet af dagen, så kan du med en fugtende Supercharged Setting Mist give din hud et pift af fugt og får din makeup til at virke frisk igen.
Du kan have dine ansigtsmist stående på skrivebordet på arbejdet eller have den med i tasken.
Er du ikke til flydende foundations, kan du bruge en løs mineral foundation, der passer til alle hudtyper og er let at arbejde ind i huden med en børste.
Loose foundations giver dig en medium til fuld dækning. Her kan du også stadig påføre din ansigtsmist over.
Hvis du har en tendens til at fedte i T-zonen (hen over panden og ned ad næse og hage) er den matterende Mineral Perfecting Pressed Powder god til dig.
Den kan påføres ovenpå din foundation i løbet af dagen og absorbere den olieret overflade.
Inden voksbehandlingen skal du bruge en skrub, særligt på det område du ønsker at få vokset.
På den måde får du det bedste resultat; Vi får alle hårene ud og undgår at hårene knækker.
Hårene fjernes ved roden med en voksbehandling og behandlingen holder derfor ca. 3-6 uger, inden hårene igen når deres fulde længde.
Det anbefales at du inden din første voksbehandling ikke har barberet dig.
Men der skal tages højde for at hårene har forskellige vækstfaser. Hårene har en såkaldt hvilefase.
Når hårene ikke har samme vækstcyklus, oplever nogen at få uger efter en behandling, at kunne mærke/se hår i det vokset område.
Disse hår forveksles ofte med de hår, der allerede er blevet fjernet ved den sidste behandling – derfor kan resultatet opleves utilfredstillende.
Men da hårene har deres egen vækstcyklus, så er disse nye hår blot nogle, der ikke var vokset op til hudens overflade ved den tidligere voksbehandling.
For at få hårene til at vokse i nogenlunde samme cyklus på sigt, så anbefales det at blive vokset hver 4. uge.
På den måde svækkes hårsækken også hver gang, for til sidst at kollapse og derved kommer der mindre og mindre hår. WE LIKE!
Men går der 5-6 uger i mellem behandlingerne, når hårsækken at blive stærk igen. Ikke kraftigere end da du startede, men bare tilbage til udgangspunktet.
-Og det er jo meningen at vi skal svække håret, for til sidst at få mindre hår.
Imellem behandlingerne anbefales det at skrubbe huden 2 gange i ugen og bruge fugtighedslotion hver dag. En velfugtet hud gør det nemmere for håret at trænge op igennem huden og derved kan vi i behandlingen få så mange hår som muligt med af.
Hvad er Fairtrade hudpleje?
Et fair-trade produkt har fokus på at ingen dyr, mennesker eller økosystemer lider overlast. Fair-trade er kort sagt etisk handel.
Der findes ikke en reguleret, international anerkendt fair-trade certificering indenfor hudpleje. Men et fair-trade produkt er bæredygtigt for mennesker og natur der er involveret. Det vil sige at hvis man fælder eller høster noget fra naturen, skal der plantes tilsvarende eller mere til, så man ikke afsætter ”fodaftryk” i naturen.
Samtidig man køber produkter som er bæredygtigt, så støttes udviklingen i de små samfund i fattige dele af verden.
Phyto-trade organisationen som Kalahari samarbejder med, er faktisk en non-profit organisation, hvilket vil sige at de tjener ingen penge ved at sætte certificeringer på, modsat eks. Ecocert som tjener penge på at sætte certificeringer på produkter. Non-profit organisationer er statsstøttet og derfor mere reguleret end private virksomheder.
Den veganske tilgang er ikke kun et spørgsmål om de ting man spiser, men altså også ingredienser i alle de øvrige forbrugsvarer man bruger.
Vegansk hudpleje betyder at produktet er fri for ingredienser, der stammer fra dyr. Det vil sige at man har valgt at bruge produkter der er fremstillet af planter, mineraler og sikre syntetiske ingredienser og udelukker animalske afledte ingredienser som ellers ofte findes i hudpleje og kosmetik.
Det vil sige produkter der stammer fra dyr som eks.:
Bivoks som oftest findes i læbebalm.
Lanolin (fedt fra fårs uld) som oftest bruges i læbebalm og hånd/fodcremer.
Kollagen som både kan findes i naturlig og animalsk form, som klove fra køer og grise. Kollagen bruges oftest i anti-age produkter. I vores hudplejeserie er den kollagen der anvendes i produktet stammer fra marine ekstrakter.
Honning bruges oftest i olier.
Karmin er et rødt farvestof som stammer fra små biller og anvendes ofte i make-up.
Det er forskelligt fra person til person, hvad argumentet for at vælge vegansk hudpleje er, men som oftest er der ikke mange der ved hvad det vil sige. Men uanset argument og holdning så er det måske rart at vide og værd at tænke over hvor dine produkter stammer fra og hvad de indeholder, for på den måde at kunne træffe et valg om, om du ønsker at have det på din hud.
Parabener i hudpleje er et meget ømtåleligt emne og mange har stærke holdninger til det. Selv som behandlere rundt om i klinikkerne, er der mange forskellige holdninger til emnet.
Men lad os forsøge at give dig lidt mere viden!
Der findes ingen farlige parabener på det europæiske marked.
Vi må ikke bruge noget i Europa der kan være farlige for forbrugeren. Alle parabener der anvendes i Danmark er Eu-godkendte. Det skal dog siges at man har en MISTANKE, men ikke bevist, at Butylparaben og propylparaben de kan være hormonforstyrrende. Dette er dog ikke bekræftet men kun en mistanke.
Og husk på at hvad der gælder for Danmark og indenfor EU er ikke nødvendigvis det samme som udenfor EU. Så vær opmærksom hvis du køber dine produkter udenfor EU´s grænser.
“En lille sammenligning så optager kroppen samme mængde parabener igennem hudpleje på ét år, som findes i én p-pille.”
Men produkterne skal jo konserveres og til dem som har interesse for området, så anvender mange producenter, inklusiv Kalahari, Phenoxyyethanol og ethylhexylglycerin som konserveringsmiddel.
Der findes ingen ukonserveret produkter på markedet medmindre produktet er frisk produceret og skal opbevares i køleskabet. Hvis produkter markedsføres som konserveringsfri er det derfor falsk markedsføring.
Det er ligeledes fra 1 juni 2019 fra EU-Kommissionen side gjort ulovligt for producenter, firmaer og butikker at markedsføre sine produkter som ”fri-for…..” ”I mange år var det helt almindelig praksis at give forbrugerne oplysning om, hvad produktet kunne og hvilke ingredienser i produktet, der sørgede for de anpriste egenskaber. Men pludselig vendte alt 180 grader. For godt 10 år siden gik der nærmest sport i at anprise alt det, som der ikke var i. Firmaer lavede deres eget manifest med remser om alt det, som produkterne var fri for: Fri for parabener, uden silikoner, fri for phthalater, uden tungmetaller, fri for sulfater eller parfumefri. Det er kun få af disse anprisninger, som fortsat vil kunne anvendes efter 1. juli 2019. Nu skal producenterne igen til at anprise positivt frem for negativt. Og de negative opfattelser, der opstår i forbindelse med helt lovlige og uproblematiske ingredienser, der i dag ofte anprises med ”fri for”, vil kunne få en ny og fair chance.”
Hvad betyder alt det så for producenter og klinikker?
Man har altså i EU besluttet, at det ikke er tilladt at anprise ingredienser negativt, såfremt de anvendes i overensstemmelse med lovgivningen. De parabener i hudplejemærker som findes indenfor EU er godkendte! Det har for at opsummere i mange år givet kunderne en falsk tryghed eller givet dem et forkert syn og frygt for ”farlige ting” fordi man har associeret udtrykket ”fri-for” med en farlig ingrediens. Og det er det altså ikke.
Et udpluk af bestemmelserne er følgende: Producenterne må ikke:
Anvise at produktet er “fri-for” som en særlig fordel hvis ingrediensen helt og holdent allerede er forbudt i EU. Det vil sige at hvis man markedsføre sig med at et produkt er fri for bly eller tungmetaller, så er dette ikke lovligt at promovere produktet som, alene fordi det slet ikke er en særlig egenskab fordi det i forvejen er fuldstændig forbudt at have i sine produkter.
Anvise at et produkt er 100% “fri-for” noget medmindre det er helt til bunds korrekt. Det vil sige at hvis en producent anviser at et produkt er formaldehyd-fri, så må produktet heller ikke indeholde formaldehyd-frigiver.
Anvise ærlighed i sin markedsføring af produktet. Det vil sige at hvis man anviser at produktet er konserveringsfri altså fri for parabener eksempelvis, så må produktet ikke indeholde anden form for konserveringsmidler som salt eller alkohol, som også er et konserveringsmiddel. Man må ligeledes heller ikke bruge ordet “uden konservering” fordi det giver forbrugeren en forkert og negativ indstilling til en ingrediens, som ikke er farligt hvis det er EU godkendt. Man må altså ikke nedgøre ingredienser, som anvendes hos andre producenter som bruger ingredienserne lovligt.
Det er dog lovligt for producenterne at anføre at produkter er parfume-fri, hvis de er det, og anføre om produktet er vegansk og uden animalske ingredienser.
Økologiske produkter er meget sjældent 100% økologisk, da hudplejeprodukter som oftest indeholder vand, salt og ler og det er alle ingredienser, som ikke kan klassificeres som økologiske.
Der er forskellige nationale og internationale regler og bestemmelser for hvordan hudplejeprodukter må klassificeres som økologiske, hvad de må indeholde og hvordan råvarerne skal forarbejdes. Så hvad der er økologisk herhjemme, er ikke nødvendigvis det samme i udlandet, selvom det står anført som økologisk på et udenlandsk produkt.
Generelt set så er økologiske produkter uden silikone og mineralske olier.
Det er heller ikke tilladt at produkterne indeholder parabener og tilsvarende konserveringsmidler. Økologiske hudpleje produkter må dog gerne indeholde duft og naturlig parfume.
I Danmark har vi ingen statslige regler for økologiske hudpleje cremer og produkter, kun for vores fødevarer. Reglerne for makeup og hudpleje er derfor ikke officielle og har forskellige certificeringer og kan dermed variere meget i forhold til indhold, alt efter mærke og certificering der sidder på emballagen.
Den meste kendte certificering af økologiske hudpleje produkter er franske Ecocert.
Med Ecocert certificering kan hudpleje mærket kalde sig økologisk, selvom kun 10 % af den samlet vægt af indholdsstofferne i produktet er økologisk.
Derfor vil man kunne basere et produkt på f.eks økologisk Aloe Vera, imens resten af produktet ikke er økologisk eller kemiske. Og ved at gøre det kan de fleste hudpleje eller makeup mærker hurtigt få en Ecocert certificering, uden måske at være lige præcis det som kunden tror; at det er 100% økologisk. Desværre….. Det gør det super svært, selv for os som behandler at finde rundt i.
Sammen holdt til vores hudpleje mærke Kalahari, så er produktion og høst af produkternes ingredienser, baseret på et samarbejde med PhytoTrade farmere i Kalaharis ørken. Det vil sige at der er en lang række krav til farmerne.
De er forpligtet til at så tilsvarende eller mere end hvad der bliver høstet, for ikke at drive rov på naturen. De er ligeledes forpligtet til at dyrke råvarer uden brug af pesticider og må ikke høste råvarer med pesticider.
Kalahari´s stifter Carina Franck har fra starten, haft så høje mål omkring renheden i produkterne, at hun ikke har ville have en økologisk certificering, hvis standarder er mindre end hendes egne mål. Ligeledes har hendes plan også været en mere Fairtrade tilgang til hendes serie hvor vigtigheden i at støtte de lokale samfund og hvor hverken mennesker eller natur lider overlast. PhytoTrade organisationen kræver at arbejdere og økosystemer behandles med respekt.
Så er Kalahari økologisk?
Ja og nej.
Ja fordi alle ingredienser er uden pesticider men nej da det ikke har en officiel certificering.
Og certificeringen er simpelthen fravalgt fordi certificeringens krav er for lave og Kalahari vil derfor ikke sidesættes med de lave krav. Som ovenstående så er kravet 10% af den samlet vægt af indholdsstofferne, som skal være økologiske for at opnå denne Ecocert certificering, så er Kalaharis produkt ingredienser derimod mellem 70% og 100% økologiske, alt afhængig af produkt.
Kalahari har ét produkt fra deres Manicure og Pedicure serie, som indeholder Parrafin og er ikke en økologisk ingrediens.
Cruelty Free betyder at produkterne ikke er testet på dyr.
Men rent faktisk er det ikke noget nyt eller noget nogen hudpleje i hverken Danmark eller hele EU kan bryste sig med at skille sig ud fra andre serier.
Dog skal du være opmærksom på dine hudpleje produkter købt udenfor EU. Dette gælder også din makeup!
Det er nemlig ikke lovligt at producere hudpleje & makeup produkter der er testet på dyr, indenfor hele EU, det er det til gengæld i alle lande udenfor EU.
EU forbød heldigvis at teste på dyr i 2013, men det anslås stadig at i resten af verden, udenfor EU at over 100 millioner dyr årligt bliver brugt til dyreforsøg.
Vores hudpleje serier stammer fra Sydafrika men er stadig Cruelty-Free. Altså ikke testet på dyr. Heller ikke vores maskepensler er hår fra dyr men derimod syntetiske hår.
Solens påvirkninger på huden – Vi tager det lige en gang til…
Vi ved godt at i alle har hørt det før; hvor vigtigt det er at bruge solcreme.
Og trods de utallige budskaber, så er der mange der ikke bruger solcreme hver dag….
Så nu tager vi lidt ekstra fat og udgangspunkt i solen, huden og solcreme…
Mange har mange argumenter for hvorfor ikke bruge solcreme såsom: – Skal jeg bruge det hele året rundt? Også når det regner og er overskyet? – Jeg vil gerne være brun så derfor bruger jeg ikke solcreme. – Det kræver endnu flere produkter og det gider jeg ikke. – Jeg vil hellere bruge pengene på produkter med anti-age.
Nogle af disse argumenter vil vi komme omkring, så læs med, der er højst sandsynligt et eller flere af ovenstående argumenter du kan genkende…
Solens første stråler i foråret – vi knus ELSKER det….
Og det gør vi alle og dem skal vi da også nyde, når vi efter en lang vinter, endelig mærker solens varme, energi og glæde.
Men man skal gøre det med omtanke og det er det, vi vil forsøge at belyse for jer her hvad det har af konsekvenser.
Når vi her i Skandinavien møder foråret med vores vinter-blege hud og sidder og soler os lidt på terrassen, så får huden decideret et chok. Selvom solen ikke føles varm, så brænder den og kan skabe store problemer i huden. UV-indekset er højt allerede i foråret.
Men hvad er UV-stråler?
I vores indledende argument, som i kunder oftest bruger, til hvorfor i ikke bruger solcreme: Hvorfor skal jeg bruge solcreme året rundt, når det regner eller er overskyet?
Det skal du fordi:
UVA-stråler findes året rundt også på overskyet dage. De udgør i sig selv 95% af de ultraviolette stråler vi bliver udsat for.
De stråler kan trænge igennem skyerne, glas og ned i Dermis som er hudens nederste lag.
UVA-stråler kan ikke mærkes ligesom UVB strålerne kan, og kan derfor trænge godt ned i huden uden vi bemærker det.
UVA-strålerne producere Frie Radikaler, som er det der er med til at nedbryde huden og forandre hudens celler og skaber for tidlig ældning, pigmentforandringer, soleksem og i værste fald hudkræft.
Prøv at tage et lille blik ind i spejlet og specielt til dem som ofte kører bil og læg mærke til om jeres venstre side af ansigtet har lidt flere pletter og pigmentforandringer end i venstre? Hvis du kan se det, så kan det skyldes at selvom man sidder i bilen bag en glasrude, så er man altså ikke beskyttet for solens UVA-stråler.
Manden her er en lastbil chauffør og har siddet bag en rude det meste af sit liv.
De findes året rundt også på en overskyet dag, så argumentet for ikke at bruge solcreme året rundt er ikke et sundt valg for huden og dig.
Hvis du ikke kan se det, så må vi beklage dig med, at pigment forandringer ikke nødvendigt kan ses nu og her, men kan bryde frem uden varsel, i fuldt flor. Disse skader kan stamme helt tilbage fra barndommen og bare ligger underliggende i huden.
Faktorer som UV-stråler, stress og hormonelle forandringer kan udløse de underliggende pigmentskader.
UVB-stråler udgår 5% af ultraviolette stråler vi bliver udsat for og de bliver bremset af skyerne og glas men kan trænge ned i Epidermis som er det øverste lag i huden og det er de stråler vi kan mærke og giver vores kulør og solbrændthed. De kan også give forbrændinger, allergiske reaktioner og hudkræft.
Så hvis jeres argument er at i ønsker at få kulør og derfor ikke bruger solcreme, så udsætter i jer faktisk selv for flere farlige stråler end i rent faktisk får af kulør. Man kan sagtens blive brun selvom man anvender solcreme.
Solcremens virkning.
SPF står på alle solcremer og står for Sun Protection Factor.
Faktortallet, altså SPF 30, 40 eller 50 er et tal vurderet ud fra hvor meget stråling der skal til for at det giver rødme i huden og derfor er SPF kun et vejledende faktortal.
Det afhænger nemlig af den enkelt person, hvor lang tid og hvornår på dagen man opholder sig i solen.
Hvor meget man har påført af solcreme, hvor meget man opholder sig i skygge, er tildækket af tøj, bader mm.
Faktisk er Uv-strålingen næsten fordoblet når du er under vand som f.eks. i poolen på badeferien.
1 time i solen kl. 09.00 om morgenen giver samme mængde Uv-stråling som 15 min. i solen kl. 13.00. Det er derfor kun et vejledende tal og yderst vigtigt at påføre sig!
En faktor 50 beskytter kun med få procent mere end en faktor 20.
Uanset faktor tal vil produktet aldrig kunne blokere 100% for UV-stråling og derfor vil man stadig kunne få en dejlig solbrun hud. Den brune kulør vil endda kunne holde længere, hvis den er opnået på en sund og fornuftig måde med brug af solcreme. Hvis man derimod har opnået den solbrune kulør med rødme og forbrændinger vil huden hurtigere skalle af og dermed miste farve.
Så argumentet for at man ikke bruger solcreme, fordi man ønsker farve er fuldstændig forkert. Du vil altid blive brun, det kan ingen solfaktor forhindre, men den forhindre at du ikke skader din hud undervejs og du ikke risikere permanente pigmentforandringer nu eller i fremtiden og risikoen for hudkræft.
Pigmentforandringer kan ligge dybt i huden, helt tilbage fra barndommen, senere hen i livet og pludselig bryde ud. Også er det der bare en permanent tilstand i huden som kræver langt mere arbejde, behandlinger og produkter at mindske. Og ligesom soleksem; når du først er ramt vil du blive ramt af det igen og igen og igen.
Se i videoen her hvordan der stadig kan ligge solskader under hudens overflade som du ikke kan se med det blotte øje.
Solens mere alvorlige side…..
Hud- og modermærkekræft skyldes især udsættelse for uv-stråling fra solen og solarie og det
anslås af WHO at op til 90 % af alle tilfælde af hud- og modermærkekræft er direkte årsag uv-stråling…. Et chokerende tal!!
Endnu mere chokerende hvorfor der så, ikke er ret mange som ikke bruger en solcreme dagligt når vi allerede har løsningen; SOLCREME!
Vi fornemmer ofte på vores kunder at de tænker: ”åhhh den smører om solcreme har vi hørt så mange gange og det er bare et salgstrick.”
Men det er det IKKE! -Vi kan jo være ligeglade med om folk vil gamble med deres hud og i værste tilfælde liv. Men vi ved hvor vigtigt det er!
Vi ser dagligt kvinder og mænd komme i klinikken og er kede af deres for tidlig ældet hud og pigmentforbrændinger og hører oftere og oftere om tilfælde af hud- og modermærkekræft. Vi gør alt for at stoppe den negative udvikling og vi råder jer fordi vi ved hvad det gør ved huden nu og på sigt.
Endnu et argument vi hører fra vores kunder er, at de ikke vil bruge penge på en solfaktor fordi de “ikke gider at påføre endnu et produkt som ”kræver tid” eller at de hellere ønsker sig en dagcreme med faktor i.”
Det er også korrekt at de cremer kan man få derude… Men der er dog en negative side ved valg af dagcreme med solfaktor i.
Det skyldes at selve formlen i dagcremen vil blive forringet hvis den også skal indeholde SPF. Cremens formel vil fylde for meget med begge dele i og cremen vil blive fed og sej og derfor nedprioritere man i de 2i1 cremer de plejende aktive ingredienser en dagcreme også skal have.
Det vil svarer til at man kun giver huden et æble med i ”madpakken” som skal vare hele dagen, hvor hvis man både påfører dagcreme OG SPF ovenover, så har du givet din hud en ordentlig madpakke med så den ikke bliver ”sulten” i løbet af dagen. Dagcremen i sig selv, har også alt efter produkt et formål; opstrammende, fugtgivende, beroligende mm. og de aktive ingredienser bliver nedjusteret hvis den også skal indeholde SPF. Derfor anbefaler vi en dagcreme efter hudtype og behov og ovenpå en solcreme.
Tidsmæssigt tager det ikke mere end et halvt minut længere, det bliver hurtigt en vane også længe solcremen trækker hurtigt ind så er man ikke tvunget til at vente med at påføre makeup evt.
“Jeg vil heller bruge penge på et anti-age produkt end en solcreme….”
Se på billederne og se for jer selv at solcremen i sig selv ER et forebyggende anti-age produkt!
Dette er et studie for tvillinger, hvor den ene har anvendt solcreme hele livet og hvor den anden tydeligvis ikke har.
“Vi skal jo bruge solens stråler for at få D-Vitamin så jeg bruger ikke solcreme.” Et argument som også mange bruger for ikke at anvende solcreme. Men det er sådan at solcremen, ikke blokere 100% for solen og derfor tillader det stadig huden at danne D-Vitaminet.
D-Vitamin kan også optages igennem fødevarer som f.eks. fede fisk, mælk, kød og lever.
Ifølge Sundhedsstyrelsen, får man sit D-vitamin gennem en solbevidst adfærd i sommerhalvåret og gennem kosten.
Om sommeren får vi opfyldt D-vitamin-depoterne også selvom vi opholder os i skyggen, bruger solcreme, eller bliver inde i tidsrummet 12-15. De fleste danskere får tilstrækkeligt D-vitamin fra solen, når de i hverdagen opholder sig kort tid udendørs og solbeskytter sig, hvis de er ude i mere end 20 minutters tid i timerne midt på dagen.
Hvis du f.eks. er i solen cirka 15 minutter 2-3 gange om ugen midt på dagen eller i lidt længere tid i tidsrummet uden for middagstimerne i sommerhalvåret, så får du fyldt dine D-vitaminlagre helt op. Så mere skal der ikke til og trods vi har set dårlige somre så er der nok D-Vitaminer på lager.
Lageret af D-vitamin kan kroppen tære på om vinteren, hvor vi ikke kan få D-vitamin fra solen. Huden stopper med at danne D-vitamin, når der er dannet nok. Der er derfor ikke vundet noget.
Det er et sundhedstegn at være brun sådan ser mange på det at have kulør.
Mange bruger faktisk frasen: ”Jeg ser mere sund ud med farve”
Men det er en virkelig forkert drejning hele solproblematikken har taget. Og vi fører det videre til vores børn at gentage dette.
For de færreste ved hvorfor vi bliver brune.
Så her kommer en lille forklaring om den brune kulør, vi forbinder med et sundhedstegn.
Når huden bliver udsat for solens UV-stråler sender huden besked til hudens Melanocytter som straks påbegynder en beskyttelses aktion. Den begynder at producere Melanin som er den brune farve vi kan se på huden. Sammenlign det med kroppens rullegardin eller en paraply af farve som den slår ud for at skærme kroppens indre for solens stråler. Den forsøger at holde det ude for at beskytte kroppen.
Så det er slet ikke en positiv reaktion – tværtimod negativt for kroppen!
Og følgevirkningerne for huden kan være katastrofale. Bliver huden solskoldet, er den skadet, og selv om rødmen går væk, lagres skaden i huden.
Når skaden er sket…. Ser og oplever vi pigmentforandringerne, skjolder, plamager og pletter så er den lille ”fabrik” Melanocytten ødelagt og i stedet for at brede en jævn fordeling af de brune pigmenter så kan den kun ”sprøjte” i plamager og pletter. Samtidig sker der en vild forvirring og ukontrollerbar produktion og der overproducers pludselig i stedet for at have en almindelig jævn fordeling og produktion.
Andre facts om solens stråler og påvirkning af huden:
5-6 min i solarie svarer til 14 dages badeferie i højsæsonen.
Intensiteten af strålingen i solariet kan sammenlignes med solens styrke ved ækvator.
Ved brugen af solarie giver det 20% øget risiko for at få modermærkekræft, hvis man i det hele taget bruger eller har brugt solarium, mens der er 60% øget risiko for at få modermærkekræft, hvis man har brugt solarium, inden man fylder 35 år.
Jo tidligere et barn udsattes for megen UV-stråling og solskoldninger, jo større risiko har det for at udvikle kræft i huden senere i livet.
I Danmark konstateres der årligt 2250 tilfælde af modermærkekræft (malignt melanom) og som i resten af Skandinavien er hyppigheden af sygdommen stigende med ca. 5 % om året. Der diagnosticeres ca. 16.500 nye tilfælde af almindelig hudkræft.
Samtidig er ozonlaget over Danmark faldet med ca. 20 %, hvorved en stigende andel af de farlige UV stråler når ned på jorden.
Vand reflekterer solens stråler med mindst 10%. Sne og is med op til 90%. Sand og cement med op til 30%.
Græs med op til 3%. Så man kan altså godt blive brun under en parasol.
Kalahari´s solcreme med SPF 40 er et mineral baseret produkt og tilført et kemisk filter.
Den indeholder ligeledes:
Kigelia Africana som arbejder intenst med solskader i huden og virker opstrammende.
Marula Oil en ikke fedtende olie som virker plejende og foryngende.
Mongongo Olie som er naturens egen natulige solfaktor 12, rig på Vitamin E og Omega 6 og virker beroligende.
Titanium Dioxid øger ilttilførslen til hudens celler og tilfører huden en naturlig glød.
EU og FDA godkendte solfiltre.
Duft og parfume fri og kan bruges af hele familien.
Reef Safe som betyder at dens kemiske filter ikke påvirker havet, dyreliv, økosystemet og havets koraller.
Let og blød konsistens og absorberes hurtigt i huden og lader huden ”ånde” igennem.
Den klister ikke og giver ikke huden et hvidt skær. Det er oftest de to sidste argumenter hvorfor kunder undlader solcreme, men er du i tvivl så er du mere end velkommen ned i klinikken og afprøve den!
For at give dig de bedste oplevelser bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver dit samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. browsingadfærd eller unikke ID'er på dette websted. Hvis du ikke giver dit samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det have en negativ indvirkning på visse funktioner og egenskaber.
Funktionsdygtige
Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål.Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.