was successfully added to your cart.

Kurv

Ingredienser

By marts 20, 2020Nyheder

Der findes et hav af hudpleje ingredienser derude og nogen gange skiller en særlig ingrediens sig særligt ud, fordi den er hypet i en periode.
Men sandheden er at det er så individuel hvad en ingrediens kan gøre for DIG og ikke en anden, som måske har anbefalet dig et produkt.

For os som fagpersoner er ingredienser super spændende, både at nørde med og lære nyt.
For dig som kunde betyder det måske i nogen grad noget, måske ingenting, eller måske er du en af dem hvor hele ingredienslisten bliver terpet igennem.

Vi vil prøve at gennemgå nogen af dem som vi (blandt andet) syntes er spændende og som er i vores produkter.

Vitamin C

Også kaldet ascorbic acid i hudpleje produkter.

Vitamin C i hudpleje har mange stærke fordele.
En hurtig klassificering af hudtype til denne ingrediens, vil være et must for dig som har pigmentforandringer.

Vitamin c er faktisk noget der ikke selv produceres af kroppen. I stedet er den eneste måde at få det på igennem kosttilskud eller din kost.
Citrusfrugter som appelsiner er som berømt rig på vitamin C. En anden og LANGT STØRRE kilde er frugten fra Baobab træet.

Men Vitamin C kan også meget andet, da det er en del af vores mange syre arter og virker derfor også peelende på huden.
I og med den er peelende så er den fremragende til dig, der mangler glød til ansigtet, ujævn hudtone og som sagt pigmentforandringer.

Vitamin C hæmmer også melaninproduktionen i huden. Den produktion der giver vores brune kulør. Det vil sige at den over-produktion og mørke plamager i huden lettes og hyperpigmenteringen forbedres.

Endnu en årsag til vitamin c er vigtigt for din hud er, at den minimerer hudens fugttab og hjælper til med at skabe kollagen. Kollagen er det der hjælper til at holde vores hud stram og fast.
C-vitamin er også velkendt antioxidant, der beskytter huden mod skader fra frie radikaler forårsaget af UV-stråler.
Frie radikaler der findes i luften og som nedbryder huden, ligesom et overskåret æble bliver brunt.

Produkter som indeholder Vitamin C er bl.a. vores Ferulic CEB+ serum fra Kalahari.

Frugtsyrer

Også kaldet AHA for Alpha Hydroxy Acids
Der er 5 vigtigste frugtsyrer er:
Glykolsyre (Kommer fra sukkerrør)
Æble syre
Vin syre
Mælkesyre
Citron syre (Kommer fra citrusfrugter)
Frugtsyrer har evnen til at trænge ind i huden, hvor den kan virke på levende hudceller og ikke blot i overfladen hvor hudcellerne er døde og bliver afstødt naturligt.
Frugtsyren kan stimulere cellefornyelsen og hudens blodgennemstrømning og særligt mælkesyren og citronsyren virker lysnende på huden, til stor fordel til en hyperpigmenteret hud.

Ved at stimulere cellefornyelsen skaber det en sundere hud og øger produktionen af kollagen og elastin, som er det huden naturlig producerer for at holde huden spændstig og stram. Med alderen falder den naturlige produktion af kollagen og elastin og derfor kan en hjælpende hånd med frugtsyre være en fordel ved bekæmpelsen af linjer og rynker.

Frugtsyren optimerer hudens mulighed for at absorbere produkterne efterfølgende bedre.
Ligeledes binder frugtsyren, mere fugt i huden og øger fugtbalancen.

Glykolsyre altså sukker syren, er kendt for at være den mest almindeligt anvendte frugtsyre.
Det skyldes, at det har den mindste molekylære struktur af alle syrer og let kan trænge ind i huden.
Glykolsyre er faktisk ret antiinflammatorisk også.
Frugtsyre er blevet brugt så langt tilbage som det gamle Egypten hvor Cleopatra var kendt for sin fejlfri hudfarve, og det skyldtes, at hun badede i sur mælk – mælkesyren i mælken var ansvarlig for at peele huden og gjorde den glat og strålende.
Mange hører ordet syre og tænker på forbrænding og irritation. Men mange ved faktisk ikke at vores hud er naturligt sur og har en barriere på overfladen også kaldet syrekappen.
Uden at blive for teknisk er syrekappen en tynd hinde som består af sved og talg. Den skal beskytte huden mod svampe og bakterier, der kommer ind i huden. På en pH-skalaen er noget, der er højere end 7, alkalisk eller basisk, og noget lavere end 7 er surt.
Vores hud er omkring 5,5. Alkaliske eller basiske produkter som sæbe kan beskadige vores hudbarriere og medføre ubalance i huden og forårsage irritation, tørhed og endda acne.
At kunne opretholde både syrekappen og hudens pH-værdi er en fin balance, men super vigtigt for at kunne opretholde en sund hud og undgå acne, infektion eller irritation.
Kan alle bruge frugtsyre?
Frugtsyre er meget kraftfulde, men sikkert når det anvendes korrekt. Dog skal man være opmærksom på at frugtsyren gør huden lys-følsom overfor UV-stråler og det anbefales derfor at anvende solfaktor. Det er også grunden til at vi ikke laver frugtsyre behandlinger på vores kunder hen over sommeren. Medmindre sommeren, som ret oftest, er liiiidt begrænset her i Danmark.
Det er heller ikke muligt at anvende frugtsyre hvis man får receptpligtigt medicin mod acne.
En god maske til hjemmebrug med frugtsyre i er bl.a. Kalahari´s Vita-Gel maske.

Hyaluron syre

Du har sikkert hørt om denne ingrediens før…
Hyaluron syre er ikke syre i den forstand som AHA (frugtsyre) der virker peelende på huden.

Hyaluron syre er et stof, der forekommer naturligt i din krop; i dine led, øjne og – ja din hud.
Hyaluron syre er produceret af fibroblaster, det er de samme celler, der fremstiller kollagen. Kollagen som giver huden sin spændstighed.

Hyaluron syre forekommer ikke naturligt på overfladen af din hud, men når den anvendes via hudpleje, er det en vidunderlig fugtgivende ingrediens selv på overfladen.
Det er den vigtigste molekyle og ingrediens når vi snakker om hudens fugt indhold, fordi det absorberer op til 1.000 gange sin vægt i vand. Den videnskabsbaserede magi ligger i hyaluron syrens evne til at genopfylde en masse fugt. Den virker som en fugtmagnet ved at tiltrække fugtmolekyler fra atmosfæren – som ingen anden substans er i stand til. Den lille molekylærvægt giver en dyb penetrering i huden.
Et gram Hyaluronsyre kan indeholde op til seks liter vand.

Tænk på hyaluron syre som en svamp i din hud, der holder på fugten og gør at din hud i ansigtet ser sund og frisk ud og ”plumper” huden indefra så den ser mere fast ud. Dybest set er det som et stort glas vand til dit ansigt!

Hyaluron syrens fugtbindende egenskaber er meget vigtig, når det kommer til hudens aldring.
Når vi er unge, kan vores hud holde på vandet i huden og opretholde en god fugt balance. Men den mister denne evne, når vi bliver ældre. Resultatet der af er et synligt tab af fasthed, bøjelighed og formindskelse af fylde og smidighed (hej, rynker!!).
Kort sagt, hyaluron syre har stærke anti-aldringsegenskaber.

Til en tør hud med behov for fugt og fyldt med Hyaluron syre anbefales bl.a. Revitalising Booster Gel men også andre produkter som Anti-ageing gel og Ultra-rich Skin Complex indeholder Hyaluron syre.

Jojoba olie

Mange bruger Jojobaolie som en del af deres hudpleje og mange produkter har Jojoba olie i. Og der er gode grunde til det!

Jojoba olie er den olie som har en struktur næsten identisk med hudens egen – og derfor “genkender” huden olien og tillader derfor dyb penetrering.

Når Jojoba olie påføres på huden, vil huden faktisk tro, at den producerer nok olie og har således en god balance i forhold til produktionen af olie. Det betyder at man kan mindske risikoen for urenheder og acne fordi huden ikke overproducere selv og hober sig op og tilstopper huden.

Olien beskytter ligeledes hudens naturlige syrekappe/barriere idet den forsegler overfladen og forhindrer fugttab.
Jojoba olie er antibakterielt og man har igennem laboratorietest fundet ud af, at det er en “klog ingrediens” der ikke dræber alle bakterier eller svampearter på huden, men kun dræber bakterier og svampe der ikke er gavnlige for huden og kroppen.
Den anti-inflammatoriske egenskab lindre ikke alene tørheden men også kløe og eksem. Med denne egenskab kan særlig hudtilstande som psoriasis og eksem have stor gavn af.

Jojoba indeholder mange essentielle vitaminer og mineraler, der er gavnlige for den generelle sundhed i huden, men særligt den naturlige E-vitamin, fungerer som en stærk antioxidant. Det betyder at den kan hjælpe din hud til, at bekæmpe den daglige eksponering af forurenende stoffer og andre toxiner vi udsættes for.
Koncentrationen af vitamin E i Jojoba olie kan også bidrage til en bedre såropheling, ved at binde hudcellerne bedre sammen. Så når man ser på at behandle acne og ardannelse kan det have en positiv effekt.

Jojoba olie findes i flere af Kalahari’s produkter som Cleansing Milk, Lipid Plus Recovery og Phyto Comfort Lotion.

Vitamin A

Også kaldet Retinol
Vitamin A fungerer som en antioxidant og næsten en fast del i hudplejeprodukter.
A-vitamin er også et essentielt næringsstof i kroppen, der understøtter hud, øjne og immunfunktionen.
Der er to typer A-vitamin: retinoider og carotenoider. Begge typer omdannes til retinol af leveren. Der er det enten lagret eller transporteret af lymfesystemet til celler i hele kroppen.
Huden er et retinoid-responsivt organ, som betyder at det let kan absorbere A-vitamin, når det påføres direkte på huden.
På huden stimulerer Retinol produktionen af nye hudceller. Uden det kan huden blive overdreven tør.
Vitamin A er desuden effektiv til at stimulere kollagen produktionen og reducere rynker.
Retinol eller Vitamin A findes i bl.a. Essential Daily Moisturiser, Phyto DD cream og Alpha Lipoic Complex.

Havrekerner

Havrekerne er faktisk en af de ældste medicinske planter vi kender til. I det gamle Egypten brugte man med succes havrekerne til behandling af hudproblemer.

Havre indeholder masser af fedt, faktisk hele 10% af havren er fedt. Fedtstoffet fra havren er meget blid mod huden og havren indeholder høje koncentrationer af stivelse og bidrager samtidig til en vandbindende egenskab.

Havre kerne ekstrakt finder du blandt andet i Kalahari´s Anti-age gel og Anti puffiness serum.

Shea Butter

Shea Butter er fedt udvundet fra nødder fra Shea træet.
Den er hvid eller elfenbens farvet og har en cremet konsistens. Det meste Shea Butter kommer fra Shea træer i Vestafrika.

Høje koncentrationer af fedtsyrer og vitaminer gør Shea Butter til en ideel ingrediens til at blødgøre huden. Hele 60% fedt!
De essentielle fedtsyrer og Vitamin A, C & E er alle nærringsstoffer som er nødvendige for hudens kollagen produktion.
Shea Butter har også anti-inflammatoriske og helende egenskaber. Dette gør Shea Butter til en fordelagtig ingrediens for personer med acne.

En god maske med Shea Butter er Kalahari´s Nourishing Face & neck mask.

Aktiveret kul

Aktiveret kul er rent kul som er forarbejdet ved at udsætte træ og olivensten for meget høje temperaturer i et luft frit miljø for at aktivere kullet.
Derefter opvarmes kullet igen med oxideret gas for at nedbryde kullet til fint pulver.
Denne proces gør kullet i stand til at ”binde sig” til giftige kemikalier der kan være ophobet i huden/kroppen og fjerner dem.

Findes blandt andet i Kalahari´s detox-maske.

Panthenol B5

Panthenol er en fugt magnet der tiltrækker fugt og hjælper huden med at absorbere og fastholde fugten.
Denne evne styrker hudens ydre lag og beskyttelsesbarrieren. Det reducerer også hudirritation og betændelse og fremmer hudens helingsproces.
Det har vist sig at fremskynde op helingen af sår og forbrændinger, hvilket resulterer i blødere hud og mindre ar dannelse.

Panthenol findes blandt andet i Kalahari Nourishing Eye Balm

Marula oil

Marula frugttræet står i dele af det sydlige Afrika. Træerne vokser vilde og var engang sjældne, men dyrkes nu.
Træet var betragtet som hellig, og var forbundet til fertilitet og et lykkeligt ægteskab. Mange dele af Marula-træet bruges som ingredienser i mad og traditionel medicin i hele Afrika. Hver Marula frugt indeholder en hård, brun nød med en hvid kerne.
Marula olien kommer primært fra kernerne, men kan også fås fra nøddens ydre skal. Marula-olie er rig på protein og absorberes let, hvilket gør det til en effektiv ingrediens.

Marula olien er en relativ ny ingrediens indenfor hudpleje. Men den lette struktur og rige fugt indhold har gjort det til en populær ingrediens.
Olien indeholder blandt andet aminosyrer der virker fugtigvende. Fedtsyrer der virker blødgørende og antioxidanter, Vitamin E og C som virker bekæmpende på frie radikaler som nedbryder huden og medfører for tidlig ældning.

Da Marula olien er en meget let olie, absorberes den også let i huden. Olien er gavnlig for hudtilstande som eksem og psoriasis da den reducere irritationen, kløe og tørhed forbundet med disse tilstande.
Olien kan også have en gavnlig effekt på acne og fedtet hud. Med anti-inflammatoriske egenskaber arbejder den effektivt mod de bakterier der bidrager til dannelsen af urenheder, hudorme og tilstopninger.

Jericho Rose olie

Efter regntiden tørrer Jericho rosen op og bladene og grenene krøller sammen i en tæt kugle og går i “dvale”. Inde i kuglen forbliver frugterne lukket og beskytter frøene og forhindrer dem i at blive frigivet for tidligt.
Når Jericho rosen fratages vand, dør planten som sagt ikke, den går i stedet i dvale eller en sovende tilstand og kan forblive på denne måde i mange år.
Når Jericho Rosen er krøllet op og beskytter frøene, trækker den sine rødder tilbage og kan bæres af vinden over ørkenens sand. Selv i årtier indtil den finder en vandkilde eller indtil regnen kommer igen.

Når planten endelig får vand, begynder kuglen at sprænge ud igen og åbner sig for at sprede dens frø.
Hvis der er nok vand på det nye sted spirer frøene inden for få timer.
Denne proces er forbløffende og endnu mere at den kan gøre det gang på gang. Og hvordan?
Takket være et komplekst system med sukker arter i hjertet af planten.

Ved at anvende den i hudpleje kan man efterligne den ved dens evne til at tiltrække vand molekyler fra atmosfæren ind i huden. Altså en fugtmagnet.
På den måde forhindrer den fugt tabet i huden.
Denne fantastisk ingrediens finder du bl.a. i Phyto Rich Moisturiser og Vita Gel mask.

Rooibos ekstrakt

Den røde Rooibos er rig på unikke og sjældne antioxidanter og mineraler som bremser de skadelige frie radikaler, som skaber DNA-skader og for tidlig ældning.
Rooibos te ekstrakt indeholder desuden zink & kobber mineraler, som er essentielle for hudens metabolisme/stofskifte og virker beroligende på huden.

De høje niveauer af Zink i Rooibos virker helende og lindre hudlidelser som eksem og acne.
Rooibos har anti-bakterielle egenskaber. Disse egenskaber hjælper til at bekæmpe forskellige bakterielle infektioner på huden.

Theen fra Kalahari med Rooibos blade kan nydes varm som kold og bliver ikke bitter, da den ikke indeholder garvesyre.
En lang række af Kalahari’s produkter, som Facial Cleanser, Essential Daily Moisturiser, Hydralite moisturiser, indeholder også Rooibos te ekstrakt.

Kigelia Africana

Tillad os at introducere dig til en næsten-mirakel-hudpleje ingrediens: Kigelia Africana. Et kraftigt ekstrakt fra Kigelia Africana træet.
Mens Kigelia muligvis er relativt ukendt, har oprindelige afrikanere i mange år været afhængige af det for at helbrede huden.
Kigelia stammer fra en pølseformet frugt af Kigelia Africana-træet, som er almindeligt i Vest-, Central- og Sydafrika.

På grund af de antioxidante, anti-inflammatoriske og anti-bakterielle egenskaber fra Kigelia, har lokale healere traditionelt set brugt frugten til at afhjælpe hudrelaterede tilstande, såsom svampeinfektioner, acne, eksem og psoriasis.

Den er fremragende til en hyperpigmenteret hud og til dem, der oplever rødme eller irritation, da Kigelia holder huden beroliget når hormoner, stress, vejrforandringer, livsstil eller diæt udløser hyperpigmenterring og irritation.
Kigelia har en fantastiske opstrammende egenskab og bruges af kvinder i Afrika på deres hals og bryst for at holde de uønsket rynker, pletter og plamager og tegn på alderdom væk.
Kigelia Africana ekstrakt har en kraftig antibakteriel virkning, der bekæmper acne-forårsagende bakterier og samtidig hjælper med at berolige betændelsestilstanden.

Den findes i næsten alle Kalahari’s produkter men særlige produkter som kan fremhæves er Intensive Night Serum, Skin brightening gel og Phyto Firming neck mask.

Kalahari Melon frø olie

Hvem siger, at vandmelon kun er god om sommeren?
Kalahari Melonfrø olie er også en attraktiv ingrediens til en vintertør hud.

Vandmelonfrø olie udvindes af koldpresset soltørret vandmelonfrø. I vestafrika hvor olien benævnes som Ootanga-olie eller kalahari-olie, har kvinder brugt vandmelonfrø olie til at fugte, rense og beskytte deres hud i ørkenen.
Det er en effektiv olie til at modvirke udtørring under ekstrem varme.

Vandmelonfrø olie er en naturlig blødgørende og en kraftig fugtende olie. Det er en super let, hurtigt absorberende olie, der er en ægte multitasker.
Den trænger dybt ind i huden og skaber en beskyttende barriere i huden for at forhindre fordampning af naturlig fugt.
På grund af det høje indhold af essentielle fedtsyrer, mere end 70% Omega 6 fedtsyrer hjælper vandmelonfrø olien med at regulere hudens produktion af talg og fedt.
Antioxidanterne i vandmelonfrø olie hjælper til at reducere alders tegn og gendanne elasticiteten
Det høje indhold af vitaminer, herunder A, B og E samt mineraler, herunder magnesium, jern, kobber, kalium og fosfor, giver vandmelonfrø olie kraftig detox egenskaber.

Melon Frø olie findes i mange af Kalaari’s produkter bl.a. Daily Moisturiser og Evening Moisturiser

Græskarkerne enzymer

Græskar er fyldt med hud eksfolierende alfahydroxysyrer eller AHA som arbejder på hudens overflade ved at for at opløse de døde hudceller.
Dette giver huden en mere jævn hudfarve og glattere struktur i huden.

Græskar enzymer er blide på din hud, og som bonus har de et højt indhold af vitamin A og C som også hjælper med at reducere hudinflammation og fremmer kollagen produktionen der giver huden fylde.

Græskarkerne enzymerne findes i vores Enzyme Face Buff

Allantoin

Allantoin er meget alsidig, kan multitaske og med en bred vifte af talenter.
Allantoin fungerer som blødgørende og holder fugten i din hud og forhindrer tørhed og irritation. Den øger vandindholdet i hudens celler ligesom en våd svamp som holder på væsken.
Den virker beroligende og beskytter huden mod sensibilitet og fremmer sårheling og er derfor en vigtig ingrediens når man har hudirritation og udslæt.

Den eksfoliere de døde hudceller væk i en mild grad. Det vil sige at den forbedrer sløvheden i huden. Når huden er stresset, vil hudcellernes udskillelse blive mindre og der ophober sige flere døde hudceller ved overfladen og det er en af årsagerne til kedelig, tør hud. Allantoin hjælper til en bedre eksfoliering og vil hjælpe med en sundere cellefornyelse.

Allantoin er bl.a. i Kalahari´s Toning Lotion

Laminaria digitata alger

Laminaria digitata alger indeholder forskellige typer sukker arter, proteiner, aminosyrer og vitaminer samt mineraler og sporstoffer.
Ekstrakten stabiliserer hudens fugtniveauet og virker foryngende på hudens stamceller som er ansvarlige for hudens vitalitet og selve ældningsprocessen. Algen har desuden en foryngende effekt på fibroblasterne, så der produceres mere kollagen.
Har en 24 timers virkning hvor den beskytter med 77% mod pesticider og 80% beskyttelse mod tungmetaller.

Findes i Kalahari´s Instant Lifting serum, Ultra-rich Skin Complex og Activated Charcoal Mask.

Abyssinian olie

Abyssinian olie menes at være en up-coming olie på markedet for hudpleje.
En olie med en velbevaret hemmelighed. Det er en klar, let olie med en meget unik molekylestruktur der ikke findes i andre naturlige olier. Den absorberes hurtigt og spredes meget let uden at blive fedtet.
Det er en fremragende fugtgivende olie der fremmer hudens smidighed og blødhed. Den danner en effektiv barriere mod udtørring af din hud.
Abyssinian olien tilføjer glød til kedelig og livløs hud, hvilket giver din hud et mere ungdommeligt udseende.
Abyssinian olie minder meget om Argan olien og med en høj procentdel Omega-9 fedtsyrer.

Den findes i Hydralite Moisturiser fra Kalahari.

Ferulsyre

Udvindes af frø fra risklid og frugt, og er et af de mest kraftfulde naturlige antioxidanter.
Ferulsyre er et høj-effektivt phyto-kemikalie som findes naturligt i plantecellers cellevægge.
Ferulsyre nedbryder flere forskellige typer frie radikaler og arbejder i synergi med andre antioxidanter som Vitamin C, E og B – og booster deres effekt.
Forhindrer solskader og udsættelse for ultra-violette stråler øger faktisk Ferulsyrens kraft.
Styrker og genopbygger cellevæggene og beskytter cellernes indre mod skadelige mikrober.
Kombineres Ferulsyre med Vitamin C og E fordobles disse vitaminers UV-beskyttende effekt på huden.

Den findes i Ferulic CEB+ serum fra Kalahari.

Author avking

More posts by avking

Leave a Reply

Call Now ButtonRing: 74 43 43 00