was successfully added to your cart.

Kurv

Parabener i hudpleje

By oktober 3, 2019Nyheder

Parabener i hudpleje er et meget ømtåleligt emne og mange har stærke holdninger til det. Selv som behandlere rundt om i klinikkerne, er der mange forskellige holdninger til emnet.

Men lad os forsøge at give dig lidt mere viden!

Der findes ingen farlige parabener på det europæiske marked.

Vi må ikke bruge noget i Europa der kan være farlige for forbrugeren. Alle parabener der anvendes i Danmark er Eu-godkendte. Det skal dog siges at man har en MISTANKE, men ikke bevist, at Butylparaben og propylparaben de kan være hormonforstyrrende. Dette er dog ikke bekræftet men kun en mistanke.

Og husk på at hvad der gælder for Danmark og indenfor EU er ikke nødvendigvis det samme som udenfor EU. Så vær opmærksom hvis du køber dine produkter udenfor EU´s grænser.

“En lille sammenligning så optager kroppen samme mængde parabener igennem hudpleje på ét år, som findes i én p-pille.”

Men produkterne skal jo konserveres og til dem som har interesse for området, så anvender mange producenter, inklusiv Kalahari, Phenoxyyethanol og ethylhexylglycerin som konserveringsmiddel.

Der findes ingen ukonserveret produkter på markedet medmindre produktet er frisk produceret og skal opbevares i køleskabet. Hvis produkter markedsføres som konserveringsfri er det derfor falsk markedsføring.

Det er ligeledes fra 1 juni 2019 fra EU-Kommissionen side gjort ulovligt for producenter, firmaer og butikker at markedsføre sine produkter som ”fri-for…..”
”I mange år var det helt almindelig praksis at give forbrugerne oplysning om, hvad produktet kunne og hvilke ingredienser i produktet, der sørgede for de anpriste egenskaber. Men pludselig vendte alt 180 grader. For godt 10 år siden gik der nærmest sport i at anprise alt det, som der ikke var i. Firmaer lavede deres eget manifest med remser om alt det, som produkterne var fri for: Fri for parabener, uden silikoner, fri for phthalater, uden tungmetaller, fri for sulfater eller parfumefri. Det er kun få af disse anprisninger, som fortsat vil kunne anvendes efter 1. juli 2019. Nu skal producenterne igen til at anprise positivt frem for negativt. Og de negative opfattelser, der opstår i forbindelse med helt lovlige og uproblematiske ingredienser, der i dag ofte anprises med ”fri for”, vil kunne få en ny og fair chance.”

Hvad betyder alt det så for producenter og klinikker?

Man har altså i EU besluttet, at det ikke er tilladt at anprise ingredienser negativt, såfremt de anvendes i overensstemmelse med lovgivningen. De parabener i hudplejemærker som findes indenfor EU er godkendte! Det har for at opsummere i mange år givet kunderne en falsk tryghed eller givet dem et forkert syn og frygt for ”farlige ting” fordi man har associeret udtrykket ”fri-for” med en farlig ingrediens. Og det er det altså ikke.

Et udpluk af bestemmelserne er følgende: Producenterne må ikke:

  • Anvise at produktet er “fri-for” som en særlig fordel hvis ingrediensen helt og holdent allerede er forbudt i EU. Det vil sige at hvis man markedsføre sig med at et produkt er fri for bly eller tungmetaller, så er dette ikke lovligt at promovere produktet som, alene fordi det slet ikke er en særlig egenskab fordi det i forvejen er fuldstændig forbudt at have i sine produkter.
  • Anvise at et produkt er 100% “fri-for” noget medmindre det er helt til bunds korrekt. Det vil sige at hvis en producent anviser at et produkt er formaldehyd-fri, så må produktet heller ikke indeholde formaldehyd-frigiver.
  • Anvise ærlighed i sin markedsføring af produktet. Det vil sige at hvis man anviser at produktet er konserveringsfri altså fri for parabener eksempelvis, så må produktet ikke indeholde anden form for konserveringsmidler som salt eller alkohol, som også er et konserveringsmiddel. Man må ligeledes heller ikke bruge ordet “uden konservering” fordi det giver forbrugeren en forkert og negativ indstilling til en ingrediens, som ikke er farligt hvis det er EU godkendt. Man må altså ikke nedgøre ingredienser, som anvendes hos andre producenter som bruger ingredienserne lovligt.
  • Det er dog lovligt for producenterne at anføre at produkter er parfume-fri, hvis de er det, og anføre om produktet er vegansk og uden animalske ingredienser.

Author Anne Sundhed Syd

More posts by Anne Sundhed Syd

Leave a Reply